Farvel Santos

  • Fredag d. 6. marts 2015
Farvel Santos

Vores mandag skulle blive en hård dag, hårdere end hvad vi kunne have frygtet. Vi måtte tage en tung beslutning, som har revet mit hjerte ud.

I 11 år har Santos været en del af mit liv, og jeg kan ikke huske hvordan det er, når han ikke er der. Men sent i går aftes måtte vi pludseligt sige for evigt farvel, da han var blevet træt og mæt af dage. Der var kun en sidste ting, vi kunne gøre for ham.

Santos blev 26 år, og han har lært mig så mange ting gennem årene. Jeg tror, at alle der har kendt Santos vil savne ham en smule, for han var bare en bamse uden lige.

Det er svært at forstå, at han ikke kommer tilbage. Stalden og folden er så tom.
God rejse gamle dreng og tak for alt.

Tilbage til nyhedsoversigt