Godt nytår 2012/2013

  • Tirsdag d. 1. januar 2013
Godt nytår 2012/2013

Vi ønsker alle et godt nyt år, og håber at 2013 må bringe en masse glæde og gode oplevelser med sig.

Et år er gået, og et nyt et startet. 2012 har bragt mange ting med sig. Ikke mindst har vi nydt Andrea, som i løbet af året har lært en masse ting. Der sker mange ting på kort tid for et lille barn. Jeg nød min barsel sammen med Andrea, og jeg har ikke fortrudt at holde lang barsel. Det var en dejlig tid.

I foråret startede vi på ombygningen af vores hus. Ting tager tid, og vores ombygning har taget længere tid end ventet. Snart har vi 3 nye værelser og en ny stue. Så kan vi nyde det lidt inden vi går igang med den anden ende af huset :)

I sommers havde vi leaset Annagaard Theodor, til bedækning af vores hopper Skovvangens Denise og Sønderskovs Flower Basket. Da Denise blev syg, og stod for mulig aflivning, lånte vi Estienne af Nørvang af Line Laugesen. Estienne skulle også bedækkes og give os et føl. Theodor var hos os i 2 mdr., og kom så hjem igen, da alle hopperne blev scannet tomme på trods af bedækning. Som tiden gik og efteråret kom, måtte Estienne hjem igen. Inden hun skulle hjem, ville jeg være sikker på at hun ikke var drægtig. Heldigvis blev hun så håndprøvet til at være drægtig, og hun blev også scannet. Alle 3 hopper er drægtige, og vi glæder os til de 3 føl der kommer i starten af sommeren. Der bliver liv på marken :)

Santos fylder 24 år i 2013. Han er en gammel herre nu, og han holder sammen på flokken. Santos bestemmer, og er en god fører af flokken. Santos er min helt store kærlighed, og mit ømme punkt, nu han ikke er helt ung længere. Jeg håber, at kunne nyde ham mange år endnu

Tilbage til nyhedsoversigt