Vi er så taknemmelige!

  • Søndag d. 31. juli 2016
Vi er så taknemmelige!

Om formiddagen d. 12.7. kigger vi ud af vinduet. Ved siden af Vedtoftes Bibiana står et lille dejligt føl, helt tørt.
Det var noget af en overraskelse, da vi ingen tegn så på foling mandag aften kl. 22.30, og Bibiana har først termin d. 22.7.! Derfor fik vi travlt med at få tjekket om alt var ok med hoppe og føl, og vi fik travlt med at gøre en boks klar så den lille ny kunne komme ind og få varmen.
Det første halvandet døgn har været hårdt med bl.a. forstoppelse hos føllet. Heldigvis har vi dygtige dyrlæger, og alt blev godt i går eftermiddag, hvor vi endelig kunne ånde lettet op.

Den lille trives, og der er helt normal følaktivitet trods foling ca. 2 uger før termin. Derfor vil vi med stor glæde og stolhed præsentere Vedtoftes Bibianas førstefødte:
Ll. Kragelunds Blossom Fire
sort hoppe født d.12.7.16
F: Bon Fire v.d. Hagenstee SH 735, 1KLx, Overall champ.
FF: Friso v.d. Heuvelshof
M: Vedtoftes Bibiana
MF: Almnas Etapp RS 305
MM: Overbys HyacintH S 3476, 1KL

Blossom betyder blomsterflor/at blomstre, og det passer præcist til hendes udtryk, og til den måde hun er blomstret på det seneste døgns tid. Fire er efter far Bon Fire v.d. Hagenstee. Blossom er vores første hoppe efter vores hingst, men hun er 4. hoppe født i år efter ham - han har ligeledes givet et enkelt hingsteføl i år.
Vi er meget sikre på at en helt bestemt skytsengel har holdt hånden over Blossom, så hun nu er stærk og frisk!

Tilbage til nyhedsoversigt