Skuets Bedste Hingst - Det Fynske Dyrskue 2015

  • Tirsdag d. 16. juni 2015
Skuets Bedste Hingst - Det Fynske Dyrskue 2015

Det blev en fantastisk og uforglemmelig weekend til årets skue. Bon Fire v.d. Hagenstee strålede og blev belønnet med 23 point ved racedommer Ivan Tovgaard og Bent Christensen.

Dagen efter tog han titlen som SKUETS BEDSTE HINGST på tværs af racer. Der var mange gode hingste med, og selv havde vi skulet til Tinkeren og PRE hingsten, men Bon Fire gjorde det med flotte karakterer. Han fik bl.a. 3x10 for racepræg og type samt 4x10 for fremvisning. I alt opnåede han 168 point af de 180 mulige, og dermed var sejren en realitet.

Vi vil aldrig glemme denne oplevelse. Det var nerveprirende, men Bon Fire viste endnu engang, at han er af en helt speciel kvalitet. Han var en fornøjelse at udstille.

En kæmpe stor tak til mine hjælpere Sahra og Bettina.
Og til Shetland MS for ærespræmien.

Og tak til alle dem, der heppede og som ligesom mig også måtte fælde en tåre, da Bon Fire løb med denne flotte titel.

På vores facebookside kan man se flere billeder fra weekenden. Følg dette link: www.facebook.dk/lillekragelund

Tilbage til nyhedsoversigt